Ældre beboer nåede ud fra brændende hus i Hejls

HEJLS: Torsdag aften, 01.07.2021, brændte et stråtækt hus på Hejls Landevej 49 i Hejls ned til grunden.

Det stråtækte hus på Hejls Landevej 49 i Hejls udbrændte helt.

To naboer  fortæller til avisen, at huset bebos af en ældre mand, og han nåede ud af huset, men blev senere kørt til observation på sygehuset.

TrekantBrand station Tyrstrup modtog alarmen kl. 22.27, og der blev straks tilkaldt assistance fra station Kolding, samt af en tankvogn fra st. Lunderskov og fra Fjelstrup Frivillige Brandværn.

Men ved brandvæsenets ankomst havde ilden allerede så godt fat i stråtaget, at huset ikke stod til at redde. Det brændte ned til grunden. Naboerne fortæller, at det dog lykkedes  for brandmændene at redde en fugl i et bur.

Huset blev totalt udbrændt.

Hvad der har startet branden er ifølge politiet endnu ikke klarlagt. Det afklares måske ved en kommende efterforskning.

Brandvæsnet har oplyst de arbejdede hele den efterfølgende nat med efterslukningen.

/bro.

Se også