Træværket i Jels Søbad skal renoveres for 2 mio.

Byrådet i Vejen Kommune har været nødt til at afsætte godt 2 mio. kr. til at renovere Jels Søbad – selv om det kun er 10 år siden, der blev brugt 13 mio. kr. på et nyt søbad.

Søbadsbygningen er allerede i så dårlig stand, at den skal have udskiftet terrassebrædder, ligesom livreddertårnet skal have en kraftig omgang. Allerede i 2020 måtte foreningshuset, bådebroen og badebroen repareres for fugt og råd. Og nu er det galt igen.

Da der ikke er budgetteret med denne udgift, har kommunens forvaltning foreslået, at pengene findes ved at udskyde udskiftningen af gulvet i Andst Hallen.

Se også