Flere er stressede i Kolding end landsgennemsnittet

Bylivet er mere stressende end livet i mindre byer og på landet.

Kolding Kommune ligger over landsgennemsnittet for mennesker, der føler sig stressede.

Det viser en ny undersøgelse, som har taget stress-temperaturen på alle landets kommuner.
I dag giver 21,1 pct. af borgerne i kommunen udtryk for, at de er stressede. I 2020 var det kun 18,1 pct.
Det fremgår ikke, om de stressede i kommunen bor i Kolding by eller ude i landkommunerne.
Der er markante forskelle på tværs af landet. Brøndby (26,7%), København (26,3%) og Ishøj (25,0%) topper listen over stressede kommuner, mens landkommuner som Varde (13,9%), Lemvig (14,0%) og Fanø (14,2%) klarer sig bedst. Der er altså næsten dobbelt så mange stressede personer i de hårdest ramte kommuner end i de mindst ramte.
Mønstret er tydeligt: De mest stressede kommuner er storbyerne og pendlerkommunerne.
”I større byer er tempoet ofte højere og boligpriserne dyrere, hvilket øger det økonomiske pres. Men der er også en mere menneskelig side af det. I storbyerne lever man tæt på hinanden, men ofte mere isoleret. Folk flytter til og fra, hvilket kan skabe ensomhed og gøre det sværere at fastholde sociale relationer. Og stærke sociale netværk er en af de vigtigste faktorer, når det handler om at håndtere stress i hverdagen,” siger Henrik Eiberg fra virksomheden Body SDS, som har foretaget undersøgelsen.
Henri.

Se også