Da Lunderskov var et jernbaneknudepunkt
Af Svend Erik Brodersen
journalist (DJ)
LUNDERSKOV: Der var engang, hvor Lunderskov Station var et betydeligt knudepunkt på det danske jernbanenet med både liv og aktivitet døgnet rundt. Men sådan er det ikke mere.
Lunderskov fik sin første lille beskedne banegård i 1866 sammen med åbningen af den nye bane fra Fredericia til den gamle landegrænse til Tyskland i Vamdrup. Men der begyndte først rigtigt at ske noget i 1874, da banen Esbjerg-Varde blev tilsluttet i Lunderskov. Da blev der opført en helt ny stationsbygning – i øvrigt den nuværende totalt fredede bygning.
Der blev også opført en lille remise i den sydlige ende af jernbaneterrænet – lige ud for det tidligere Skanderup Sogns Andelsmejeri, hvor der nu er boliger.
Remisen blev dog hurtigt for lille. Den blev flyttet til en ny på den anden side af sporene ved Bakken, hvor der var der plads til tre-fire damplokomotiver. Der var kontor og opholdsrum til overnatning for det kørende personale. Remisen ligger der endnu og bruges i dag flittigt af Sydjyllands Veterantog til opbevaring og restaurering af de bevaringsværdige klenodier fra jernbanens barndom.
Jernbanen skabte byen
Det var jernbanen, som skabte Lunderskov by.
Omkring 1950-1960 var der nok mellem 60-80 ansatte. DSB lod en del huse opføre som boliger for de ansatte, bl.a. på Bakken.
Degang blev toggangen, billetekspedition m.v. styret lokalt af mennesker! Det sørgede trafikassistenterne for. Og så var der også en stationsforstander, som havde ret til at bære uniform med svalehale.
Stationen var et betjent pakhus, hvor folk kunne aflevere og hente gods og pakker. Og i den sydlige ende af bygningen kunne der nydes et lettere måltid mad eller drikkes en kop kaffe i en rigtig jernbanerestaurant. Og der var også en kiosk på perronen.
Krav om lokalt civilforsvar
Lunderskovs betydning som et vigtigt jernbaneknudepunkt kom til udtryk ved, at den daværende kommune i forbindelse med 2. Verdenskrig blev pålagt at oprette et lokalt civilforsvar som beskyttelse af lokalbefolkningen, hvis stationen skulle blive udsat for bombeangreb.
I dag er alle funktionærerne pist væk fra stationen. De, der skabte byen! Dørene til stationen er aflåste. Godstogene farer bare forbi. Der må købes billet i en automat eller på nettet. Og i stedet for at vente i stationens tidligere varme ventesal eller restaurant er passagerne nu henvist til par kolde »skure« på perronerne.
Det er det, man i vores moderne tid kalder for udvikling – for Lunderskov stations vedkommende er afvikling måske en mere passende betegnelse.
