Ditlev blev dagplejefar da Lisbeth blev ramt
Han er den eneste dagpleje-far i Lunderskov og omegn, og deres ’naturlige’ dagplejeordning på landet kan nu fejre 5 års jubilæum.
For fem år siden startede Lisbeth Lindegaard en privat pasningsordning i Lunderskov. Men i 2021 blev hun desværre syg med to blodpropper i hjernen og en efterfølgende hjerteoperation.
– Det tog næsten livet af mig, fortæller hun.
– Min mand gennem snart 16 år havde været i landbruget i 25 år, men tog orlov for at overtage. Han er den eneste dagplejefar i byen og oplandet.
Den 1. juni kan pasningsordningen derfor alligevel fejre 5 års fødselsdag. Den hedder ”Natur-lige-Børn” og ligger på landet udenfor Lunderskov.
Dagen fejres med hjemmebagte boller og kakao, helt som en fødselsdag skal være.
For Lisbeth Lindholm var det en drøm, der blev til virkelighed, da hun startede sin pasningsordning på landet. Hun havde været mange år i en anden branche. Men hjertet bankede for at give dem en tryg og naturlig start, inden de skal videre til børnehaven. Men så kom blodpropperne.
Lisbeth sendte den 21. juni i sommeren 2021 de 5 børn med deres forældre på sommerferie, og selv så hun og familien også frem til ferien. Men allerede dagen efter ramlede det. Lisbeth, der kun var 40 år, fik en blodprop. Og seks uger efter kom endnu en blodprop. Og i november samme år opstod der komplikationer efter, hvad der skulle have været en simpel og ukompliceret hjerteoperation.
Lisbeths mand, Ditlev Lindholm, valgte at træde til. Først med orlov fra sit arbejde i landbruget, men efter kort tid stod det klart, at Lisbeth ikke kunne komme tilbage, og Ditlev overtog børnene.
”Jeg nyder alle de goder timer, jeg får med de små, mens deres forældre er på arbejde,” siger Ditlev og tilføjer: ”De timer fik jeg ikke med mine egne piger, til gengæld har jeg nu fået noget, som bringer smilene frem hver eneste dag, både med de små lånebørn, men bestemt også med mine egne, da jeg nu er hjemme, når de kommer hjem fra skole hver dag.”
”Ja, vores hverdag ændrede sig på et splitsekund, men heldigvis har vi altid været gode til at se muligheder og gribe dem, slutter Ditlev.