100 år siden at husmandskolonien Keldet blev oprettet
Det er i år 100 år siden husmandskolonien Kehlet eller Keldet i Fjelstrup sogn i det daværende Haderslev Amt blev grundlagt.
Gården Kehlet kan følges langt tilbage i tiden, fortæller Hans Jørgen Hansen, der nu bor i Løgumgårde ved Løgumkloster.
– I 1874 købte Wilhelm Muusmann gården. Muusmann, som var en dygtig landmand, købte mere jord til gården, så den næsten blev dobbelt så stor: 196 ha i alt. Gården blev kaldt den bedste i amtet.
I 1900 solgte Muusmann gården til den preussiske stat for 350.000 Mark. Sønderjylland var jo som bekendt tysk fra 1864 til 1920.
Domænegården blev herefter drevet af skiftende forpagtere. Da den danske stat overtog Kehlet i 1920 efter Genforeningen, blev den bortforpagtet til Jens Rasmussen fra Kabdrup frem til 1936.
Men den 2. april 1925 nedbrændte gården på nær stuehuset, et maskinhus og en halmlade.
Udstykket til 19
husmandsbrug
Herefter lod staten den udstykke. Ved kontrakt af 1926 oprettes 19 statshusmandsbrug på hver 6-7 hektar. I alt 120 hektar gik til udstykningen, 8 hektar skov gik over til statsskovvæsenet. De resterende 56 hektar måtte forpagteren beholde til 1936, da forpagtningskontrakten udløb.
Møjsomt arbejde
Et møjsomt arbejde gik nu i gang. Alle skulle nu tilså deres marker, som mange steder mest bestod af tidsler og andet ukrudt. Samtidig var de murerarbejdsmænd på deres egne ejendomme.
De skulle også selv lave en vej. Vejen var i flere år kun en form for en markvej. Husene blev opført uden el-installation. Der var i 1926 ikke nogen el-master på Keldet; det var lidt en anden tid, fortæller Hans Jørgen Hansen.
Landbrugskrisen
Landbrugskrisen i 30’erne bevirkede, at forpagteren, som havde resten af Kehlets jord i forpagtning, måtte opgive denne i 1932. Der blev handlet af med forpagteren, og i 1933 blev der oprettet 6 nye husmandsbrug.
Før udstykningen boede der på Kehlet 4-5 gifte familier, 5-6 karle og et par piger. I 1935 boede der samme sted 25 husmandsfamilier og en købmand.
Her 100 år efter lever vi i en anden tid. Ejendommene er for længst blevet for små. De er lagt sammen, og jorden er solgt fra eller drives som hobbylandbrug.
Gammel borg
I 1941 stødte man i nærheden af skoven på, hvad, man mener, er fundamentet af en borg. Der har altså både ligget borg og herresæde, inden det blev til det Keldet, vi kender i dag.
I 25-års jubilæumsåret april 1951 blev der holdt fest i Sillerup Forsamlingshus med indbudte gæster fra Vonsbæk og Fjelstrup.
Mange af husmændene holdt taler, og fra de udenbys gæster blev der udtrykt beundring og taknemlighed over det arbejde, Keldets husmænd havde udført.
Nu i 2026 er der ingen husmænd længere, da de er gået bort, og deres børn, som var født 1915-1945, er i fåtal. Slægter dør, men mindet lever, og husene ligger der stadig.
Boede der selv
– Mine forældre var med fra starten i 1926 og drev stedet til 1960. Da købte min bror Jens Hansen husmandsbruget og havde det til år 2000. Ejendommen blev solgt efter 74 år i familiens eje.
Jeg er selv født på Keldet 1940, fortæller snedker Hans-Jørgen Hansen. Hans mail er: hjsnedker@gmail.com, hvis nogen har lyst til at kontakte ham.
Måske avlsgård til en krigerborg
Gården Kehlet var måske avlsgård til en lokal borg i nærheden af skoven.
I 1550 havde Kehlet et tilliggende på 1 gård i Sillerup, 3 gårde i Vonsbæk, 2 gårde i Fjelstrup og 1 gård i Favrvrå. Da den kvindelige ejer, Karen Hansdatter Breide, døde 1550, mageskiftede hendes datter, Anna, gården Kehlet og de tilhørende gårde for et gods i Nordjylland.
Under pengekrisen i 1850’erne blev Kehlet solgt til en indvandret tysker og blev senere slået sammen med andre gårde.
I 1900 solgtes den nu næsten 190 hektar store gård til den prøjsiske regering, som bortforpagtede den til P. Trummer, der dog døde et par år efter. Hans enke, Emma Trummer, drev derefter gården til 1917, og derefter blev den forpagtet til Jens Rasmussen fra Kabdrup. Ved Genforeningen blev gården dansk domæne. Den brændte i 1925 og blev nedrevet og jorden udstykket til husmandsbrug.
Henri.
