Påskeudstilling i Ødis Bramdrup
Lone Mørkøre har boet 3 år på Færøerne, og den oplevelse blev inspirationskilden til hendes malerier.
Det helt specielle lys og mødet mellem himmel og hav i det færøske landskab er stadig hendes foretrukne motiver, selv efter 20 år. Den vilde natur, luften, havet, det fantastiske lys og de skærende kontraster er altid at finde i hendes malerier.
Med den nye serie ”Løsrivelsen”, hvor den svævende ø er i centrum, er der fokus på det simple liv uden nutidens problemer, og det store overforbrug, der er med til at spolere det unikke landskab.
Lone er inspireret og fascineret af det skiftende vejr, de farvestrålende græs-beklædte fjelde og de små huse. Simple og primitive, og alligevel robuste.
Galleri Mørkøre holder åbent alle påskedagene fra 10-17 på Farrisvej 6 i Ødis Bramdrup.
Henri.