Kontanthjælpsmodtagere i små jobs

29. 09. 21/ 12.00:
KOMMUNEN: Siden nytår har 160 kontanthjælpsmodtagere i Kolding Kommune forskellige steder fået småjobs. Og inden udgangen af december er det målet at komme på den anden side 200 personer, som får en lønseddel fra en virksomhed
.
Det fortælle formanden for kommunens Arbejdsmarkedsudvalg, Poul Erik Jensen (S), Vamdrup. Typisk starter de med at arbejde 6 til 10 timer om ugen. Nogen falder hurtigt til – og ønsker flere timer. Enkelte falder fra på grund af personlige problemer.
Men alt peger på, at ordningen er en succes. De fleste får en tilknytning til arbejdsmarkedet og de får desuden et større socialt netværk. Samtidig er det en hjælp til de virksomheder, som mangler arbejdskraft, forklarer Poul Erik Jensen.
– Og så skal der selvfølgelig være en økonomisk gevinst for småjobberne. Udover den ordinære løn fra virksomheden får de selvfølgelig suppleret op med kontanthjælp.
Facit er en samlet indtægt, der er større end bare det at være på kontanthjælp.
Men den største gevinst er at blive selvforsørgende, lyder fra formanden for Arbjedsmarkedsudvalget.
____________________________

Se også