Første spadestik tages på mandag i Fjelstrup
På mandag d. 4. april kl. 12 tager vioceborgmester Kjeld Thrane, Haderslev Kommune, det første spadestik til det nye Kultur- & Idrætscenter i Fjelstrup.
På billedet ses halbestyrer Svend Christensen foran byggepladsen, hvor en gravko er i færd med at rive den gamle sidebygning ned, så en ny og moderne kan bygges samme sted.
I forbindelse med viceborgmesterens besøg byder bestyrelsen for Fjelstrup Kultur- & Idrætscenter på forfriskninger efterfølgende. Det ventes at blive en større begivenhed, hvor børnene fra skolen overfor også er med.
I planen for det færdige center skal der bl.a. også anlægges et bytorv mellem hallen og skolen, og der skal bygges fire nye klasseværelser.
Henri.