Kvinde fra Vamdrup anholdt efter trafikuheld

VAMDRUP: De frivillige brandværn fra Moltrup og Sommersted har haft en udrykning til et færdselsuheld på Moltrup Landevej, hvor en 53-årig kvinde fra Vamdrup kørte galt i et solouheld. Kvinden kom ikke noget til, med det gjorde hendes bil.

Helt uventet endte det hele med, at kvinden efter en prøve på stedet blev anholdt, mistænkt for at køre i narko påvirket tilstand. Hun blev derfor kørt til sygehuset for at få udtaget blodprøve. Efter prøven blev hun igen løsladt, oplyser politiet.

– Uheldet skyldtes, at kvinden pludselig mistede herredømmet over sin bil og endte ovre i den modsatte side af vejen, først i rabatten og derefter i grøften, fortæller politikommissær Jesper Lynge fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Jv.dk om uheldet.

/seb

Se også