Stort solcelleanlæg hænger i en tynd efter konkurser
Det handler om det store solcelleprojekt mellem Andst og Vamdrup, hvor der er opkøbt ejendomme og jord for over 200 mio. kroner

VAMDRUP/ANDST: Så skete det. Torsdag blev der officielt meddelt ud, at to selskaber i Better Energy efter en betalingsstandsning er gået konkurs, og at holdingselskabet bag dem åbenbart er udfordret. En meddelelse, som kan få stor betydning netop for vores egn.
Better Energy har nemlig opkøbt jord og ejendomme for over 200 millioner kroner mellem Andst og Vamdrup til en påtænkt solcellepark, som efter konkurserne nu måske hænger i en tynd tråd.
De opkøbte arealer og ejendomme ligger primært i Vejen Kommune, men når også et godt stykke ind i Kolding Kommune ved Horskærvej lige vest for Vamdrup. Blandt ejendommene er den 155 hektar store proprietærgård, Horskærgård.
Moderselskabet, Better Energy Holding A/S, har i forbindelse med konkurserne meldt ud, at man nu vil køre med et højt informationsniveau ud til berørte borgere og kommuner med statusopdateringer løbende hver anden uge om udviklingen. /seb