Stoppede påvirket bilist i Vamdrup
VAMDRUP: En politipatrulje stoppede natten til torsdag en bilist på Østergade i Vamdrup med en 22-årig mand bag rattet.
Alkometeret afslørede, at han havde alkohol i blodet, men betjentene fik også en mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Og det viste sig også, at han kørte rundt i bil i frakendelsestiden af kørekortet, fortæller Michael Schuh, der er politikommissær hos Sydøstjyllands Politi til pressen .
Så der venter en stribe sanktioner mod den 22-årige, lyder fra Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.