Nomineret til titlen “Årets klinik”
VAMDRUP: Skønhedsklinikken Klinik P i Vamdrup er med i opløbet, når der bliver uddelt priser i kosmetikbranchen ved et stort show i København i slutningen af april, skriver Ugeavisen Vamdrup på hjemmesiden.
– Det er alene kæmpes stort, at vi er nomineret til at blive “Årets klinik”, siger indehaveren af klinikken, kosmetolog Pernille Hansen.
Prisuddelingsshowet sker ved Danish Beauty Award fredag den 28. april i Tivoli Congress Center i København.
Ved showet bliver der uddelt en stribe priser i forskellige kategorier, og Vamdrup-klinikken dyster mod fire andre danske skønhedsklinikker i kategorien: “Årets salon/klinik/butik/spa”. / seb.